Alle, der arbejder med eller interesserer sig for bygningsstudier, inviteres hermed til bygningsarkæologisk symposium d. 9. og 10. september 2010 på Arkitektskolen Aarhus.
Der er lukket for yderligere tilmelding.
Symposiet afholdes i Udstillingsbygningen, Nørreport 22, 8000 Århus C
Flere fag beskæftiger sig med bygnings-studier. Forskellige faglige traditioner og bagvedliggende behov gør sig gældende med hensyn til mål og metoder, når en historisk bygning undersøges.
Symposiet vil søge at belyse og diskutere fagenes arbejde/samarbejde og stiller indledningsvis følgende spørgsmål:
Kan man skabe større forståelse for bygningsstudiernes betydning for fortolkningen af vores bygningskultur og for værdisætningen af det enkelte historiske monument?
Kan man formidle viden og nye metoder, så fremtidens bygningsundersøgelser vil kunne udføres langt mere målrettet, koordineret og proaktivt?
Kan man udbygge og konsolidere de fag-lige netværker inden for og på tværs af de fagområder, der arbejder med disciplinen ”bygningsstudier”?
Kan man fastholde og højne interessen for bygningsundersøgelser i såvel studie-sammenhæng som i praktisk arbejde indenfor de relevante fagområder?